Webdagen 2024 – med skarpt fokus på den praktiske brug af AI Endnu en gang (5. gang) løber Webdagen af stablen. Det sker onsdag 18. september 2024 og forberedelserne er i fuld gang. Webdagen er den årlige konference for alle, som arbejder med offentlige websites og andre digitale platforme.
Niels Skovmand og Thomas Petersen startede Webdagen som en inspirationsdag, hvor du hører om nye tendenser og skarpe cases fra ind- og udland og udveksler erfaringer med kolleger i kommuner, regioner, styrelser, ministerier og andre offentlige organisationer.
Dette år bliver med stærkt fokus på AI fra forskellige vinkler. Der kommer spændende oplæg og workshops fra alle dele af det ganske danske land. Emnerne kommer derudover til at være omkring UX og adfærdsdesign, SEO, webtilgængelighed, nye offentlige hjemmesider, brugerinddragelse og meget mere. Vi er super glade for alle, der medvirker til at skabe et spændende og alsidigt program for årets Webdagen
Sammen med Thomas Petersen er Niels Skovmand medarrangør af Webdagen, finder sted ved det Smukke Sinatur hotel Storebælt lige ved vandkanten i Nyborg.
Webdagen 2020 fik en forrygende start og er siden vokset for hvert år. Vi glæder os til 5. udgave. Læs mere på webdagen.dk eller skriv dig op til at få nyt fra Webdagen.
Niels Skovmand er medarrangør af Webdagen 2022. Endnu en gang (4. gang) løber Webdagen af stablen, men denne gang som 2 dage – 18. og 19. september 2022. Webdagen i 2022 blev udsolgt, og derfor er konferencen nu udvidet til to dage, med hvert sit fokus. Webdagen er den årlige konference for alle, som arbejder med offentlige websites og andre digitale platforme.
Niels Skovmand og Thomas Petersen startede Webdagen som en inspirationsdag, hvor du hører om nye tendenser og skarpe cases fra ind- og udland og udveksler erfaringer med kolleger i kommuner, regioner, styrelser, ministerier og andre offentlige organisationer.
Dette år bliver med besøg fra både Island, Sverige og Holland og spændende oplæg og workshops fra alle dele af det ganske danske land. Emnerne kommer omkring digital inklusion, SEO i det offentlige, digital transformation, nyhedsbreve, nye kommunale hjemmesider, UX, dataetik, brugerinddragelse og meget mere. Vi er super glade for alle, der medvirker til at skabe et spændende og alsidigt program for årets Webdagen
Webdagen finder sted ved det Smukke Sinatur Storebælt lige ved vandkanten i Nyborg.
Webdagen 2020 fik en forrygende start og er siden vokset for hvert år. Vi glæder os til 4. udgave. Læs mere på webdagen.dk eller skriv dig op til at få nyt fra Webdagen.
Klimaforandringer er en af de største udfordringer, som vi står overfor i dag. Heldigvis kan vi alle gøre noget for at mindske vores klimaaftryk, også når det kommer til vores digitale arbejde. Her er nogle konkrete tips og tricks, som du kan bruge til at gøre dit webarbejde mere grønt, bæredygtigt og klimavenligt, så du kan komme i gang med det samme.
Hvorfor er det vigtigt at have et klimavenligt website?
Det bliver mere og mere vigtigt at have en klimavenlig hjemmeside. Det er ikke kun vigtigt at gøre noget for miljøet, men det kan også hjælpe din virksomhed med at spare penge. Når man skaber et klimavenligt website, reduceres den samlede mængde energi, der bruges til at vedligeholde og opdatere sitet. Dette kan spare din virksomhed for en masse penge, da et klimavenligt website betyder, at der er mindre server- og hosting omkostninger.
Et andet vigtigt aspekt ved et klimavenligt website er, at det hjælper med at reducere udslip af drivhusgasser. Dette skyldes, at et klimavenligt website bruger mindre energi og dermed reducerer udledning af drivhusgasser.
Desuden kan et klimavenligt website hjælpe med at øge din virksomheds omdømme. De fleste mennesker er i dag meget bevidste om miljøet, og dette er et godt tegn på, at du som virksomhed er med til at bekæmpe klimaændringerne. Dette kan hjælpe dig med at tiltrække nye kunder og styrke dit omdømme i branchen.
Der er altså mange gode grunde til at skabe et klimavenligt website. Det kan hjælpe med at spare penge, reducere udslip af drivhusgasser og øge din virksomheds omdømme. Det er derfor en god investering for alle virksomheder at skabe et klimavenligt website. Så hvad skal du gøre for at komme i gang?
Vælg en grøn webhosting-løsning
Når du skal starte din webside, skal du vælge en CO2-neutral webhosting-udbyder. Det kan være svært at finde en udbyder, der bruger vedvarende energikilder som sol- eller vindenergi, men der er nogle valgmuligheder, og der kommer heldigvis flere.
Ved at vælge en grøn webhosting-udbyder vil du være med til at mindske mængden af CO2, som dit webarbejde udleder, og dermed reducere klimaaftrykket Det kan også hjælpe dig med at mindske omkostningerne ved at have en hjemmeside, da grøn webhosting normalt er billigere end traditionel webhosting.
Optimer koden
Optimering af din kode kan også hjælpe med at gøre dit webarbejde mere bæredygtigt og klimavenligt. Jo mindre mængde data der skal overføres mellem din webside og dens besøgende, jo mindre energi vil der blive brugt på serverne. Det kan hjælpe dig med at reducere energiforbruget og mindske din CO2-udledning.
Du kan optimere din kode ved at minimere størrelsen på dine billeder, fjerne unødvendig kode og benytte komprimeringsværktøjer som Gzip. Du kan også benytte CDN (Content Delivery Network) for at reducere serverbelastning og øge hastigheden på din webside.
’Grønne billeder’
Det er vigtigt at optimere dine billeder, så de ikke fylder mere end nødvendigt. Dette kan hjælpe med at mindske mængden af data, der skal overføres mellem din webside og dens besøgende.
Du kan også benytte alternative billedformater, som kan hjælpe med at reducere størrelsen på dine billeder. Eksempelvis kan du bruge billeder i WebP-format, som er et billedformat, som bruger mindre plads end JPEG og PNG-formaterne. Du skal dog være sikker på at dit CMS og opsætning fungerer sammen med WebP-formatet.
Brug grønne skrifttyper
Ved at bruge skrifttyper, der er designet til at blive komprimeret og downloadet hurtigt, vil energiforbrug på hjemmesiden blive reduceret. Fonten Open Sans kan reducere energiforbrug på websitet, da det både er let og hurtigt at downloade og bruge. Derudover kan man også bruge skrifttyper, der er optimeret til at rendere hurtigere, hvilket også vil reducere energiforbrug på websitet. Disse skrifttyper inkluderer typografier som Arial, Verdana og Georgia. Når disse skrifttyper bruges, vil websitet have mindre visningstid, hvilket betyder, at der vil være mindre energiforbrug. Endelig skal man også være opmærksom på, at skrifttyper ikke kun har indflydelse på energiforbrug, men også på den visuelle oplevelse af websitet. Det er derfor vigtigt at vælge skrifttyper, der ser godt ud og er tydelige og letlæselige.
Kan man måle energieffektiviteten af et klimavenligt website?
Måling af energieffektiviteten af et klimavenligt website kan være en meget kompleks opgave. Der er dog nogle generelle strategier, som man kan anvende for at gøre processen lettere.
For det første, skal man måle, hvor meget energi websitet bruger. Dette kan gøres ved at udføre en analyse af websitets lagerplads, dets netværksforbrug, CPU-brug og andet web-trafik. For at få det mest præcise billede af energiforbruget skal man kontrollere, hvor meget energi, der anvendes til hosting, når websitet er aktivt.
En anden væsentlig faktor, som man skal tage højde for, er websitets design. Et godt design reducerer energiforbruget, da det reducerer CPU- og netværksforbruget. Dette kan opnås ved at vælge en effektiv og velstruktureret kode og ved at fjerne overflødige elementer på websitet. Derudover kan man også indføre energibesparende teknologier som f.eks. caching og kompression.
Endelig skal man sørge for, at softwaren, som anvendes til at køre websitet, er opdateret til den nyeste version.
Alt sammen vil hjælpe dig med at reducere energiforbruget og dermed også klimaaftrykket.
Hvor mange testpersoner skal jeg vælge for at få et godt resultat? Hvor mange opgaver skal testpersonerne løse i brugertesten? Og hvor skal jeg starte med brugertesten?
Det er nogle af de spørgsmål som melder sig, når vi tilrettelægger en brugertest, og som jeg håber at kunne give lidt info om her 🙂
Hvor mange testpersoner i brugertesten?
Som udgangspunkt siger man, at 5-8 respondenter/testpersoner er dækkende, men det afhænger af scenariet.
Min erfaring er, at der næsten altid er en eller to testpersoner, som ikke har så meget input. Måske har de nemt ved det hele, måske er de ikke lige i humør til at være kritisk eller egentlig deltage den aftalte dag, så en brugertest med 5 testpersoner bliver lidt for skrøbelig, da 1-2 uengagerede testpersoner får for stor indflydelse på det endelige resultat. Derudover betyder det også, at variansen i input fra testpersoner bliver for ensidig. Der kommer simpelthen til at mangle input og feedback, som er målet med brugertesten. Derfor anbefaler jeg næsten altid minimum 7 testpersoner, da det giver en meget større sikkerhed for input og forslag til forbedringer.
Hvor længe varer en brugertest?
Ofte er en 30 minutter en god længde på en brugertest. Her er udgangspunktet, at hver testperson løser en række opgaver og der er tid til både indledning og opfølgende spørgsmål. Det giver tid og plads til at dykke ned i de problematiske opgaver. I nogle tilfælde kan det kræve mere tid at få undersøgt baggrund, sammenhæng med andre løsninger osv, og der er 45 min eller en time mere passende.
Hvor skal opgaven starte i brugertesten?
Flere af de kunder som spørger til en brugertest, har af gode grunde fuld fokus på deres løsning. De vil gerne undersøge elementer i webshoppen, navigation på websitet, gennemførelse af selvbetjeningsløsning osv.
I den sammenhæng er det let at overse sammenhængen i brugerrejsen. En kundes oplevelse varierer utrolig meget afhængigt af, om man starter på forsiden af et website, havner på en landing page fra Instagram eller fra en Google søgning. Mange webshops og websites får de fleste besøgende fra Google, og er slet ikke klar over, hvordan brugerne bliver ’farvet af søgningen i Google. Netop det kunne vi se fra en brugertest af Toyotas brintbiler:
I den test søgte testpersonerne bla. efter ’garanti på elbiler Toyota’, og i de fleste tilfælde gik brugeren straks videre med at klikke på garanti Toyota biler i Google søgningen, med forventningen om at finde svaret på spørgsmålet.
Google søgningen sker ud fra, at brugerne søger svar, søger produkter og ofte er målrettet. Det betyder også, at brugerne målrettet fokuserer på at finde tekst om det ind indtastede i Google. Og ikke mindst sker det hele med en stor tillid til, at Google finder det perfekte søgeresultat. Så stor tillid at meta-beskrivelse og title-tag ofte slet ikke bliver læst.
Det betød i Toyotas tilfælde også, at mange af testpersonerne i den brugertest havnede på en forkert side og fik det forkerte svar. Men fordi deres tillid til Google er så stor, går de intetanende fra websitet med et forkert svar eller med en frustration over at være havnet et forkert sted.
Vi oplever det igen og igen i brugertests, og af den grund spørger jeg ofte ind til, hvordan brugerne kommer ind på løsningen, og om testen skal inkludere flowet før brugeren kommer ind på løsningen.
Det aspekt giver ofte overraskende input til løsningen, og til projektejerskabet, som helt naturligt regner med at løsningen er nem at finde og at det derfor ikke er relevant at undersøge.
Så husk at inkluder indgang og udgang i brugertesten af den webshop, hjemmeside eller selvbetjeningsløsning du vil have testet – det giver et mere reelt billede af, hvordan løsningen bliver brugt.
Userfirst er initiativtager og medarrangør af Webdagen 2021. Webdagen er den årlige konference for dig, som arbejder med offentlige websites og andre digitale platforme. Niels Skovmand er initiativtager og medarrangør af Webdagen 2021, som er en inspirationsdag, hvor du hører om nye tendenser og skarpe cases fra ind- og udland og udveksler erfaringer med dine kolleger i kommuner, regioner, styrelser, ministerier og andre offentlige organisationer.
Niels Skovmand har taget erfaring med både fra arbejdet med Københavns Kommunes hjemmeside og med kommercielle kunder gennem firmaet Userfirst. Thomas Petersen har stor erfaring med webarbejde i det offentlige og sammen har det givet basis for at skrue et relevant program sammen til en dag i webarbejdets tegn, ved det Smukke Sinatur Storebælt lige ved vandkanten i Nyborg.
Webdagen 2020 fik en forrygende start og vi glæder os til at gentage succesen 9. marts 2021. Læs mere på webdagen.dk eller skriv dig op til at få nyt fra Webdagen.
Google arbejder hårdt på at ’connect the dots’ og give en sømløs brugeroplevelse fra søgning – til svar på søgeintention. Og de gør det godt. Med en andel af søgninger på ca. 95% i DK sidder de godt i førersædet og dikterer brugerrejsen for de besøgende på dit website.
Men hvis ansvar er det at tjekke om brugeroplevelsen fungerer?
Er sammenhængen smidig, eller knækker tandhjulet?
I sidste ende er dit ansvar som webredaktør – det er dit website der får røven på komedie, når folk farer vild eller bliver forvirret.
Problemet er, at de færreste tester hvordan brugernes møde med websitet ser ud fra Google. Jo en gang imellem tjekker vi lige med en søgning i Google, men stikprøve-kontrol er desværre ikke nok.
Sådan kan du tjekke
Jeg ved det kan virke uoverskueligt, men der er heldigvis nogle konkrete værktøjer, som kan gøre det meget enkelt at tjekke for dig. 3 tips herfra:
1) Tjek dine metabeskrivelser og title-tags: Det er utrolig vigtigt, at dine brugere hurtigt kan gennemskue, hvad de går ind til. Kan de regne med at få svar på spørgsmålet? Hvis du er webredaktør i det offentlige, kan du måske allerede svare borgerne i Google – så kan du give en hurtig og effektiv service. Brug evt. dette udmærkede tool https://www.storybase.com/da/ctr-tool/, som kan hjælpe dig med at skrive en konkret og lokkende metabeskrivelse.
2) Når du gennemgår de vigtige sider på hjemmesiden, så start i Google. Leg at du er kunden og hvad du vil søge efter. Ligger du højt nok i søgeresultatet? Er der misvisende oplysninger? Måske du opdager andre søgeord, der bør inkluderes i teksten på siderne?
3) Databaseret kommunikation. Du kan se, hvor mange danskere der månedligt søger på ord og fraser i Google. Du kan ganske gratis tjekke månedlig søgevolume her Hvis du arbejder målrettet på fx. en kampagne eller nogle vigtige sider, så kan du med fordel taste alle mulige søgeord ind i et SEO-tool og se både:
Hvor stor søgevolumen er
Hvordan din hjemmeside er placeret i Google
Hvilken underside brugerne kommer til, når de har søgt på et ord eller en frase
Måske kan du med fordel bruge nogle ord, som der er flere, der søger på. Det er en længere snak, men kort fortalt findes der flere tools til ganske overkommelige priser og man kan sagtens nøjes med at bruge den del af værktøjet, selvom de fleste SEO-tools har en del funktionalitet. Prøv fx. TinyRanker eller Accuranker
Jeg håber du fik noget ud af tippet, og du er klar til at omfavne Google og kommunikere ud fra brugernes søgen
Gav tippet mening eller har du spørgsmål til det? – så send gerne en mail
I gennemsnit består over 50% af hjemmesider af billeder, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvor meget billederne fylder, så hjemmesiden kan loade hurtigt, og brugerne ikke skal vente.
Billedkomprimering godt for SEO
Samtidig lægger Google vægt på at din hjemmeside er hurtig, så af hensyn til SEO er det også vigtigt at dine billeder fylder så lidt som muligt, og er komprimeret så meget som muligt, uden at det går udover kvaliteten.
Der findes adskillige programmer og moduler til hjemmesider, men vi prøver at gøre det ultra overskueligt her, og giver et bud på de tre bedste gratis programmer, som kan hjælpe i det daglige, hvis du har brug for at redigere billeder, få dem til at fylde mindre osv.
Alle tre programmer kan bruges direkte din webbrowser:
Til Sociale medier: Canva er et super program til at lave billeder og grafisk materiale udfra faste skabeloner, som fx Facebook opslag. Du kan bruge en del gratis fast definerede opsætninger eller tilføje egne billeder.
Til redigering af billeder, er Pixlr uovertruffent. Det minder om en light version af Photoshop, og har en række funktioner i forhold til beskæring, komprimering, rammer, effekter, lag osv. Programmeet kan også bruges til at colourgrade billeder og lægge Instagram-lignende filtre på.
En nål i en høstak, en Kafkask labyrint af information. Som borger kan det være utroligt svært at finde frem til den information, man har brug for på en offentlig myndigheds hjemmeside.
Millioner besøger årligt kommuner, myndigheder og offentlige organisationers hjemmesider med det ene formål at finde information så hurtigt og nemt som muligt.
Spørgsmålet er, om de finder det de søger? Og hvor hurtigt de finder det? Er det tre klik, eller er det nærmere 30 klik, en kop kaffe og et opkald til Borgerservice? Ingen ved det, for ingen tjekker det.
Hvorfor er det så svært at finde informationen?
Svaret plejer at være, at der altid er en masse information på hjemmesiderne. Dernæst er der ikke ressourcer, tid eller fokus på at arbejde med at gøre informationen let at finde for borgerne.
Sandheden er nærmere, at der ikke er nok fokus på det.
Og sandheden er nærmere, at der ikke er fokus på det, fordi det kan være svært at måle resultaterne. Men det kan man faktisk. Man kan måle resultater ved SEO og søgemaskineoptimering. Man kan vise dem til organisationen og lederen og man kan dokumentere indsatsen for borgerne. Det er bare de færreste, der er klar over det.
SEO på det kommercielle marked er den mest naturlige del af en markedsføringsstrategi. Det handler om kroner og ører. Hvis de ligger højt i Google, får de flere kunder til webshoppen og tjener flere penge. For en række virksomheder kommer der slet ikke noget på hjemmesiden, før SEO afdelingen har været inde over indholdet. På offentlige hjemmesider er det en anden virkelighed.
Søgemaskineoptimering og SEO kommuner og offentlige myndigheders hjemmesider burde have meget mere fokus
SEO i det offentlige er et ukendt fænomen mange steder. Det at ligge øverst i Google er simpelthen ikke særlig vigtigt. På en offentlig hjemmeside er produktet ikke en sko eller taske der skal sælges, men ofte information, som borgerne eller de erhvervsdrivende har brug for – for at få fx. en tilladelse eller opfylde reglerne på et område. Ofte har myndigheden monopol på at tilladelsen skal søges hos dem, så der er ikke noget incitament for myndigheden at yde den service for borgerne. Det er den samme udfordring, der går igen mht. SEO kommune efter kommune, at det er tydeligere at måle service på andre måder, derfor bliver det ikke prioriteret.
Offentlige hjemmesiders rygte…
Det er altid let at skyde skylden på det offentlige, på elendige hjemmesider, hvor man aldrig kan finde det man leder efter. Men er der noget om snakken? Bliver der gjort nok for at synliggøre informationen og finde vejen til selvbetjeningsløsningerne?
Borgerne forsøger at løse deres problem hurtigst muligt. Og hvis de ikke finder det gennem Google, så kan man jo altid ringe..
Google bliver vildledt
Google forsøger efter bedste evne at afkode ud fra 200 forskellige parametre, hvilket indhold der er på siden, og hvordan den skal rankes. og Googles algoritmer har faktisk gjort søgemaskinen ret intelligent, og virker ofte langt bedre end hjemmesiders egne søgemaskiner.
Det betyder også, at hvis man som webredaktør ikke fodrer Google med de rigtige informationer, hvis Google ikke får serveret den information og den kode, der er brug for – så får Google meget svært ved at finde det rigtige resultat.
Du har sikkert prøvet at vente i telefonkø, for så at blive viderestillet og viderestillet rundt i afdelingerne. Det er lidt det samme – bare på hjemmesiden. Eller prøvet at læse en tekst, hvor det er rigtig svært at gennemskue indholdet – er man havnet på den rigtige side?
4 ting du kan gøre for at forbedre SEO i indholdet
Lad os slå det fast med det samme – du behøver ikke kende til alt indenfor SEO
Ofte ranker offentlige websites generelt godt i form af hjemmesidens autoritet, med masser af backlinks mm. Det er ikke nødvendigt med lange udtømmende søgeordsfokuserede artikler på flere tusinde ord.
Brug hellere tiden fornuftigt ved at fokusere på det indhold, der allerede er på hjemmesiden. Så her er 4 tips til hvad du kan gøre:
1. Hvilke søgeord skal jeg bruge? – Brug de samme søgeord som brugerne
Kig kritisk på siderne, og tjek, at det er de rigtige søgeord, der bliver brugt. Hvilke relaterede søgeord kan hjælpe Google med at vise den rigtige side i søgeresultatet. Brug Google Trends eller fx. Ubersuggest for at finde relaterede søgeord. Lav en søgeordsanalyse, hvor du finder frem til, hvilke ord borgere og erhvervsdrivende bruger for at komme ind på et område på din hjemmeside. Søgeordsanalyse er en disciplin som kan tage tid, men som er rigtig godt givet ud, da det er fundamentet for, at siderne kan findes ud fra borgernes søgning i Google.
2. Links skal være selvforklarende
Du hjælper ikke Google med at forstå hjemmesidens indhold ved at skrive links som “læs mere” eller “handleplan”. Læs mere om hvad? Handleplan for hvad? Hverken Google eller brugerne forstår, hvad der gemmer sig bag indholdet.
Typiske ikke-selvforklarende links:
Se flere
Læs mere
Dagsordener og referater
Handleplan
Faktaark
Læs den afsluttende rapport
Medlemmer
Gør links forståelige – for både menneske og maskine. Det gør det nemmere at forstå, hvilken information der gemmer sig bag linket. En bonus er også, at linket bliver forståeligt tilgængelighedsmæssigt, så folk med synsvanskeligheder kan få læst linket op.
3. Tjek metabeskrivelsen og sidetitel – hvad står der på “menukortet”?
I sommers var jeg til en festival med børnene og ville bestille en lækker burger til os alle. Burger med hjemmelavet bøf, økologiske ingredienser mm. Det eneste som ikke stod på menukortet var, at burgerbollen var smurt med en god stærk chilimayo og dermed uspiselig for poderne…
Lad være med at gøre samme fejltagelse, og vær sikker på at du får beskrevet indholdet for siden tydeligt i sidetitlen og metabeskrivelsen – det er det eneste brugerne har at gå efter i forsøget på at finde den rigtige information.
Ligesom når der arbejdes med SEO i den kommerciel sammenhæng, skal du tænke og skrive, hvad brugeren får ud af at klikke på linket. Hvilken information kan brugeren regne med at finde ved at klikke. Så vær præcis og konkret – der er ikke plads til interne fagspecifikke terme og udredninger.
4. Dobbelt indhold – double trouble
Med flere webredaktører kan der ofte opstå en situation, hvor der er flere, som skriver om samme emne. En klassiker er også, at enten titel eller metabeskrivelse bliver kopieret fra en eksisterende side til en ny. Det giver dobbelt indhold og forvirrer Google i søgerobotternes forsøg på at decifrere siden og indholdet. For hvis titel, metabeskrivelse og en del af indholdet er det samme, hvilken side skal Google så sætte øverst? Anvend et SEO program til at gennemgå hjemmesiden for dobbelt indhold og find frem til dobbeltgængerne, eller få dit SEO partner til at hjælpe med det
Vi håber, at ovenstående kan bidrage med hjælp til at gennemgå hjemmesiden SEO-mæssigt. Hvis du har input, kommentarer eller spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til niels@userfirst.dk. Vores håb er, at offentlige hjemmesider kan blive lidt mere brugervenlige og lidt nemmere at finde rundt i – og SEO er en af de vigtigste metoder til det.
Både mindre og større hjemmesider har en tendens til at give en lang række valgmuligheder for brugerne og sætte mange menupunkter op på hjemmesiden – af gode grunde.
Som afsender arbejder man for det, brænder for det. Man har en interesse i at kommunikere en masse info eller produkter ud. Man vil gerne at det skal være synligt, helst på forsiden.
Problemet er at de fleste gætter sig til, hvad brugerne virkelig har brug for – hvilke links de klikker på, hvor langt de scroller ned på siden osv.
Mavefornemmelsen skaber ikke flere og mere tilfredse brugere.
Der hvor filmen knækker, kæden springer, eller mere konkret der hvor brugerne springer fra – det er når man ikke prioriterer og fokuserer i indholdet. For at kunne sikre at brugerne finder det de har brug for, må vejen banes og hjemmesiden analyseres.
Der findes en række programmer og værktøjer til at analysere hvor brugerne bevæger sig på hjemmesiden, at man kan kaste den gode gamle mavefornemmelse langt væk og forholde sig til kolde facts og se hvad der er interessant for brugerne.
For mange valg giver for mange fravalg.
Vi foretager valg hele tiden, konstant, i alle livets situationer, men hvert valg kræver også et fravalg. På en hjemmeside kan det være svært at gennemskue hvilket indhold der gemmer sig under et link eller en knap og det betyder, at man altid vil være en smule usikker på, om man har klikket det rigtige sted. Dvs. også en usikkerhed for hvad der blev fravalgt. Skulle man have klikket på det andet link? – er jeg nu på rette spor?
De bedste hjemmesider har en klar logik, som er testet af på brugerne, så man som bruger aldrig kommer i tvivl om hvor man skal klikke og aldrig havner i en blindgyde, hvor man ikke ved hvad man skal klikke på.
Et stort forvirrende webvirvar?
Så gør dig selv en tjeneste og gør valget nemmere for brugerne, så lover jeg at de til gengæld bliver mere tilfredse tilbagevendende brugere. Brug Google Analytics, Siteimprove, Hotjar, Crazy Egg eller et af de andre mange gode værktøjer til at vide hvad brugerne interesserer sig for og for på den måde at gøre websitet mere overskueligt og enkelt.
Resultatet er at brugerne bliver mere tilfredse kunder, mere loyale og det giver din virksomhed som brand et hak opad, når du ikke efterlader kunderne og brugerne i et stor forvirrende webvirvar.
På årets SEOday konference i Kolding viste Lisa Myers en interessant måde at måle et links værdi på – et tool, som giver en score for hvor meget et specifikt link til din hjemmeside er værd og hvor meget link-juice du dermed får.
Da jeg startede med at arbejde med SEO, tog det mig lang tid at forstå hvad det var for en juice, folk snakkede om. “SEO-juice”. Hvordan SEO-juice eller link-juice er opstået ligger hen i det uvisse – men udtrykket giver et meget godt billede af hvad SEO-juice betyder for din hjemmeside.
Hvor meget er et link værd?
Linkbuilding er sin helt egen størrelse indenfor SEO, søgemaskineoptimeringens helt egen gråzone grænseland, hvor moralen kan være i højsædet, den kan flosse, anløbne SEO-hajer opkøber udløbne domæner, asiatiske porno-SEO’er spammer alverdens websites med links til underlødige sites osv. Og samtidig er det bare uundgåeligt og en vigtig del af arbejdet med SEO
I den forbindelse kan dette tool være en løsning på at finde ud af, hvor meget et link egentlig er værd. Hvor meget er et link fra en jordbærgårds blog værd i forhold til et link fra fx wikipedia?
Verve Search’s tool fungerer på følgende måde:
Lad os sige, at du har en ny hjemmeside, med kun 12 links fra andre hjemmesider. På Verve Search kan du taste de 12 præcise URL’s ind og få en samlet score for linkværdien til din hjemmeside. Som med tal for Domain Authority, Page Authority, søgevolumen og så meget andet indenfor SEO skal det tages med et gran salt og fornuft – men kan give en indikation af, hvilke links du skal gå efter for at få mere linkjuice til din hjemmeside.
