Ved en målrettet indsats over et halvt år steg synligheden i Google med over 300%. Visit Vágar ønskede at arbejde aktivt med hjemmesidens synlighed og udfra et valg af de søgeord der var vigtige, fx. besøg til de lokale turistattraktioner – så kunne vi fokusere på at gøre de sider nemmere at finde i Google.
Søgeoptimering er ikke en hurtig måde at få flere besøgende på, men så snart hjemmesiden ranker højere i Google, vil besøgstallene stige og blive ved med at give besøg til hjemmesiden fra Google.
“Userfirst har givet os præcist det resultat som vi ønskede os: Synligheden er blevet bedre og besøgstallene på hjemmesiden er gået op. Af den grund anbefaler vi Userfirsts gode arbejde og rådgivning”
Dine kunders første møde med din hjemmeside er ofte gennem Google, men alligevel glemmer vi at se, hvad der står om os selv i metabeskrivelsen og hvad Googles søgeresultat viser.
Ofte tjekker vi lige om skjorten sidder som den skal, om farverne på tøjet matcher inden vi møder andre, fordi vi ved at det betyder noget, hvilket signal vi sender. Det er lige så vigtigt hvilket signal vi sender, første gang en bruger støder på hjemmesiden i Google – men de færreste tjekker hvad der står om os selv.
Vi kan bestemme hvad der står i Google
Vi kan være med til at bestemme hvad der står gennem metabeskrivelsen. Vi kan styre, om det opfordrer brugerne til at klikke på linket til vores hjemmeside, eller om der står ligegyldigt volapyk fra fx. koden på hjemmesiden.
Vi kan være med til at afgøre, om Googlerne klikker på vores link eller konkurrentens, ikke kun fordi vores hjemmeside ligger højt i Google, men fordi folk bliver fanget af metabeskrivelsen. De kan se, at de får løst hvad de søgte efter.
To eksempler – en forvirrende og afklarende metabeskrivelse og title-tag. Læg mærke til, hvordan Svaneke Bryghus når at få gjort opmærksom på at de har åbent året rundt, at der er rundvisninger, restaurant, special mm – what’s not to like.
Metabeskrivelsens betydning for SEO?
Forbedring af din metabeskrivelse har ikke direkte betydning for SEO, men det kan mindske din bounce-rate og dermed forbedre din SEO. Forklaring:
Forestil dig, at du sælger skjorter, men i Googles søgeresultat står der at du også sælger gummistøvler. Brugerne leder efter gummistøvler, klikker videre for at finde ud af, at der ikke er nogen gummistøvler til salg, og de skynder sig væk til en anden hjemmeside. Dette kaldes for et bounce – en afvisning, når brugerne går fra Google ind på en af dine sider og tilbage til Google igen.
Jo flere bounces, jo mere signalerer det til Google at der er tale om en hjemmeside, hvor brugerne ikke finder hvad de søger = Google rykker dig længere ned i søgeresultatet.
Jo flere der klikker på linket til din hjemmeside, jo bedre CTR (click-through-rate). Og i sidste ende får du flere besøgende på hjemmesiden og mere salg/flere kunder. Så kast dig ud i en gennemgang og sørg for at få optimeret title-tags og metabeskrivelser.
5 tips til en god metabeskrivelse:
Lav en call-to-action, så brugerne bliver ledt ind på hjemmesiden for at finde løsningen.
Skriv aktivt og opfordr brugerne til handling
Hold hvad du lover: hvis ikke brugerne finder det de troede, hopper de tilbage til Google
Lad dit søgeord indgå i metabeskrivelsen
Sæt dig ind i brugerens ‘intent’ – hvad søger de efter? – og har du det til dem?