Sørg for at dine brugere kommer nemt fra Google ind på din side
Offentlige websites i søgelyset, tip 2#
Google arbejder hårdt på at ’connect the dots’ og give en sømløs brugeroplevelse fra søgning – til svar på søgeintention. Og de gør det godt. Med en andel af søgninger på ca. 95% i DK sidder de godt i førersædet og dikterer brugerrejsen for de besøgende på dit website.
Men hvis ansvar er det at tjekke om brugeroplevelsen fungerer?
Er sammenhængen smidig, eller knækker tandhjulet?
I sidste ende er dit ansvar som webredaktør – det er dit website der får røven på komedie, når folk farer vild eller bliver forvirret.
Problemet er, at de færreste tester hvordan brugernes møde med websitet ser ud fra Google. Jo en gang imellem tjekker vi lige med en søgning i Google, men stikprøve-kontrol er desværre ikke nok.
Sådan kan du tjekke
Jeg ved det kan virke uoverskueligt, men der er heldigvis nogle konkrete værktøjer, som kan gøre det meget enkelt at tjekke for dig. 3 tips herfra:
1) Tjek dine metabeskrivelser og title-tags: Det er utrolig vigtigt, at dine brugere hurtigt kan gennemskue, hvad de går ind til. Kan de regne med at få svar på spørgsmålet? Hvis du er webredaktør i det offentlige, kan du måske allerede svare borgerne i Google – så kan du give en hurtig og effektiv service.
Brug evt. dette udmærkede tool https://www.storybase.com/da/ctr-tool/, som kan hjælpe dig med at skrive en konkret og lokkende metabeskrivelse.
2) Når du gennemgår de vigtige sider på hjemmesiden, så start i Google. Leg at du er kunden og hvad du vil søge efter. Ligger du højt nok i søgeresultatet? Er der misvisende oplysninger? Måske du opdager andre søgeord, der bør inkluderes i teksten på siderne?
3) Databaseret kommunikation.
Du kan se, hvor mange danskere der månedligt søger på ord og fraser i Google. Du kan ganske gratis tjekke månedlig søgevolume her
Hvis du arbejder målrettet på fx. en kampagne eller nogle vigtige sider, så kan du med fordel taste alle mulige søgeord ind i et SEO-tool og se både:
- Hvor stor søgevolumen er
- Hvordan din hjemmeside er placeret i Google
- Hvilken underside brugerne kommer til, når de har søgt på et ord eller en frase
Måske kan du med fordel bruge nogle ord, som der er flere, der søger på. Det er en længere snak, men kort fortalt findes der flere tools til ganske overkommelige priser og man kan sagtens nøjes med at bruge den del af værktøjet, selvom de fleste SEO-tools har en del funktionalitet. Prøv fx. TinyRanker eller Accuranker
Jeg håber du fik noget ud af tippet, og du er klar til at omfavne Google og kommunikere ud fra brugernes søgen
Gav tippet mening eller har du spørgsmål til det? – så send gerne en mail