Omfanget af brugertests?
Hvor mange testpersoner skal jeg vælge for at få et godt resultat? Hvor mange opgaver skal testpersonerne løse i brugertesten? Og hvor skal jeg starte med brugertesten?
Det er nogle af de spørgsmål som melder sig, når vi tilrettelægger en brugertest, og som jeg håber at kunne give lidt info om her 🙂
Hvor mange testpersoner i brugertesten?
Som udgangspunkt siger man, at 5-8 respondenter/testpersoner er dækkende, men det afhænger af scenariet.
Min erfaring er, at der næsten altid er en eller to testpersoner, som ikke har så meget input. Måske har de nemt ved det hele, måske er de ikke lige i humør til at være kritisk eller egentlig deltage den aftalte dag, så en brugertest med 5 testpersoner bliver lidt for skrøbelig, da 1-2 uengagerede testpersoner får for stor indflydelse på det endelige resultat. Derudover betyder det også, at variansen i input fra testpersoner bliver for ensidig. Der kommer simpelthen til at mangle input og feedback, som er målet med brugertesten. Derfor anbefaler jeg næsten altid minimum 7 testpersoner, da det giver en meget større sikkerhed for input og forslag til forbedringer.
Hvor længe varer en brugertest?
Ofte er en 30 minutter en god længde på en brugertest. Her er udgangspunktet, at hver testperson løser en række opgaver og der er tid til både indledning og opfølgende spørgsmål. Det giver tid og plads til at dykke ned i de problematiske opgaver. I nogle tilfælde kan det kræve mere tid at få undersøgt baggrund, sammenhæng med andre løsninger osv, og der er 45 min eller en time mere passende.
Hvor skal opgaven starte i brugertesten?
Flere af de kunder som spørger til en brugertest, har af gode grunde fuld fokus på deres løsning. De vil gerne undersøge elementer i webshoppen, navigation på websitet, gennemførelse af selvbetjeningsløsning osv.
I den sammenhæng er det let at overse sammenhængen i brugerrejsen. En kundes oplevelse varierer utrolig meget afhængigt af, om man starter på forsiden af et website, havner på en landing page fra Instagram eller fra en Google søgning. Mange webshops og websites får de fleste besøgende fra Google, og er slet ikke klar over, hvordan brugerne bliver ’farvet af søgningen i Google. Netop det kunne vi se fra en brugertest af Toyotas brintbiler:
I den test søgte testpersonerne bla. efter ’garanti på elbiler Toyota’, og i de fleste tilfælde gik brugeren straks videre med at klikke på garanti Toyota biler i Google søgningen, med forventningen om at finde svaret på spørgsmålet.
Google søgningen sker ud fra, at brugerne søger svar, søger produkter og ofte er målrettet. Det betyder også, at brugerne målrettet fokuserer på at finde tekst om det ind indtastede i Google. Og ikke mindst sker det hele med en stor tillid til, at Google finder det perfekte søgeresultat. Så stor tillid at meta-beskrivelse og title-tag ofte slet ikke bliver læst.
Det betød i Toyotas tilfælde også, at mange af testpersonerne i den brugertest havnede på en forkert side og fik det forkerte svar. Men fordi deres tillid til Google er så stor, går de intetanende fra websitet med et forkert svar eller med en frustration over at være havnet et forkert sted.
Vi oplever det igen og igen i brugertests, og af den grund spørger jeg ofte ind til, hvordan brugerne kommer ind på løsningen, og om testen skal inkludere flowet før brugeren kommer ind på løsningen.
Det aspekt giver ofte overraskende input til løsningen, og til projektejerskabet, som helt naturligt regner med at løsningen er nem at finde og at det derfor ikke er relevant at undersøge.
Så husk at inkluder indgang og udgang i brugertesten af den webshop, hjemmeside eller selvbetjeningsløsning du vil have testet – det giver et mere reelt billede af, hvordan løsningen bliver brugt.